Forum

Kommentarer til flg. nyhedsbrev:

Ølbaren #175 : Fodbold på Ølbaren - men bare rolig

(Sendt 9. april 2013 til 948 adresser)

Vi blænder nu op for spændende fodboldkampe, så også de fodboldinteresserede kan nyde den gode øl under kampen.

Der vil være tale om et nøje afmålt udvalg af de mest spændende kampe fra Champions League og Premier League. Så vil vi naturligvis vise landskampe når de kommer igen til efteråret.

Vi starter ud allerede i aften med Champions League kampen mellem Galatasaray og Real Madrid kl. 20.45.

I morgen onsdag er der igen Champions League på programmet når Barcelona og PSG tørner sammen kl. 20. 45.

På lørdag viser vi Premier League kl. 16.00. Mere herom senere.

På søndag må fodbolden vige for skakturneringen kl. 14.00. Alle er velkommen så bare mød op.

Ugens program vil fremover fremgå af hjemmesiden. Der vil kun blive vist de annoncerede kampe, så der fortsat er rig mulighed for de mindre fodboldglade gæster at nyde en øl i ro og mag.

Det er ved at være sidste udkald for at smage dette års påskeøl. Når du det ikke, kan du i stedet få Herslevs forårsbryg til kampen.

På glædeligt gensyn - med og uden fodbold.

Mvh
Ølbaren

 

Kommentarer

9. april 2013 kl. 14:03
Kasper
Æv, æv, æv og atter æv. Hvor har det været rart den tid hvor man ikke skulle blive generet af fodboldtosser og ligegyldig larm/underholdning. Jeg må så blot mindes "gamle dage"... eller finde et andet sted som ikke følger samme triste udvikling. Vi får se :-)

9. april 2013 kl. 17:14
Heikki
You can't seriously mean that I can no longer drop by at Ølbaren for a quiet glass of good beer, without having to check your website for silly football programs! I will probably walk by as often as before, but if I see as much as a shadow of a game on the TV, I will find another place to have my beer. Even when you are not showing games, it will pain me to know that some of the money I pay for the beers will go towards paying licenses, and thus supporting that kind of nonsense. I strongly urge you to reconsider this misinformed decision!

9. april 2013 kl. 18:09
Jeg hilser fodbolden velkommen. Kvalitet i fra hanen og på banen.

Og god prioritering i forhold til kampudvalg.

/Ragnar

Tilføj kommentar

Navn:
evt. mail:


Skriv teksten i billedet her og et tegn mere efter eget valg:

Åbningstider: Man 21-01, tir-ons 16-01, tor 16-02, fre 15-02, lør 13-02, søn 13-23. Kontakt: mail eller tlf.: 3535 4534 (i åbningstiden når vi kan nå det)