|
Postadresse:
Cerevisia Aps Nørrebrogade 40 st.tv. 2200 Kbh N |
NoterVær så god at læse. Her er nyheder helt tilbage fra før vi åbnede (de er jo så ikke nye længere...)! 11. juni 2010 Sommeråbningstider Fra d. 28. juni til d. 25. august er vi på sommeråbningstider. Dvs at i ugerne 26 til 34 er åbningstiderne: Torsdag 20-01, fredag 15-01 og lørdag 20-01. kommentér
23. april 2010 St. bededag etc. Torsdag d. 29 april holder vi åbent fra kl. 15. Fredag d. 30. april holder vi åbent fra kl. 16. Lørdag d. 1. maj holder vi åbent fra kl. 12. 30. marts 2010 Påskeåbningstider Onsdag fra 15, fredag fra 16, mandag lukket og ellers som det plejer :-) 23. december 2009 Rettelse: Vi holder alligevel ikke lukket d. 24. - der er åbent fra kl. 22 12. december 2009 Juleåbningstider Som normalt, men lukket 24., 25., 31. og 1. 3. september 2009 Udeservering Der står nu et par borde og stole langs facaden, således at du kan nyde din øl i regnvejr! 3. september 2009 Vintertid Vi er nu tilbage på normale åbningstider... 23. juni 2009 Sommertid Pr. 29. juni går vi på sommertid: Tordag 20-01 Fredag 15-01 Lørdag 20-01 28. april 2009 1. maj ...åbner vi kl. 12 10. december 2008 Åbningstider i julen Som normalt bortset fra juleaften, juledag, nytårsaften og nytårsdag. 6. september 2008 Ekstra festivalåbent I anledning af ølfestivalen har vi udvidet vores åbningstider efter fredag d. 12. og lørdag d. 13. september til kl. 03. 27. august 2008 Åbningstider Fra på lørdag går vi atter på "vinteråbningstider", dvs man 21-01, tir-ons-tors 16-01, fre 15-01 og lør 16-01. 25. april 2008 Tidligt åbent 1. maj På torsdag d. 1. holder vi åbent fra kl. 13. Kom glad... 24. januar 2008 Nr. 10 RateBeers brugere har stemt Ølbaren ind som nr. 10 på listen over alverdens ølbarer. Tak for det! Der er adskillige andre danskere på de forskellige lister - tillykke til dem også :-) 6. december 2007 Åbningstider i julen Som normalt, bortset fra: 24. lukket 31. lukket 1. lukket Julen i år giver mao. meget begrænsede gener :-) 16. oktober 2007 Byens bedste? AOK kører atter deres årlige "byens bedste" afstemninger. I år er vi nomineret i kategorien ølbar. Hvis du mener vi har fortjent at vinde den, så kan du stemme på os. Og/eller du kan sende en SMS med teksten "byens 165" til 1277 - det koster 3 kroner til AOK! Hvis ikke kan du jo stemme på en af de andre :-) 27. august 2007 Årets Udskænkning Foreningen af Danske Madanmeldere har nomineret Ølbaren i kategorien "Årets Udskænkning" ved Årets Ret 2007. Desværre vandt vi ikke, men nomineringen luner! 27. august 2007 Sommertid slut Vi er pr. dags dato tilbage til almindelige åbningstider.... 26. maj 2007 Lukket 2. pinsedag ...dvs. mandag d. 28. 6. maj 2007 Fredag til kl. 03 På fredag d. 11. har vi, i anledning af ølfestivalen, åbent indtil kl. 03. Så har folk en mulighed for at nå at slukke tørsten efter en lang og hård dag... 26. marts 2007 Påskeåbent I påsken er der åbent som normal bortset fra 2. påskedag (mandag d. 9.) hvor der er lukket. 29. januar 2007 Nr. 22 Iflg. brugerne på RateBeer er Ølbaren den 22.-bedste ølbar i verden. Og den bedste i Danmark. Vi takker ydmygt for de fine bedømmelser! 21. december 2006 Åbningstider i julen Lørdag d. 23. til torsdag d. 28.: Lukket Fredag d. 29.: 15-01 Lørdag d. 30.: 16-01 Søndag d. 31. og mandag d. 1: Lukket ...og så er vi kørende igen 19. december 2006 Gallaføsda Torsdag fylder vi 4 og det fejres med gratis øl til festklædte gæster! Bl.a. har vi en verdenspræmiere... Mere i næste nyhedsbrev! 14. september 2006 ØJ-dag ...kommer nærmere. Få dit lokale ølsted/bryggeri med på vognen før det går løs med julebryg d. 2. november. 25. august 2006 Søgefætter Der er nu kommet et søgefelt på forsiden. Så kan du vha. Google søge oelbaren.dk igennem. 25. august 2006 Alm. åbningstider Så er vi tilbage på "vintertid". Det betyder at der igen er chokoladekage til din porter :-) 13. juni 2006 Sommeråbningstider Efter weekenden går vi over til sommertid. Dvs. åbning fra kl. 20 bortset fra mandag og fredag der er som altid. 23. maj 2006 Ølskole Ølbaren tilbyder nu en stribe ølsmagningssessioner hvor du introduceres til øljunglen. Den første er på mandag d. 29. Pris kr. 100 eller alle 5 sessioner for kr. 400. Hør nærmere i baren! 14. maj 2006 Længe åbent I anledning af ølfestivalen i Valbyhallen holder vi åbent til kl. 03 efter fredag d. 19 og lørdag d. 20. maj. 1. maj 2006 Lyd og lys I dag har vi premiere på vores nye akustikloft. Det giver en mere behagelig lydside til ølnydelsen. Samtidig har vi droppet loftspots og sat et par væglamper op i stedet. Nyd. 2. marts 2006 Livemusik På lørdag eftermiddag d. 4. kl 16:30 kommer "Mr. Mike" forbi og spiller en omgang blues i en times tid. Der er tale om country og city blues fra første halvdel af sidste århundrede. Der må gerne vippes med foden og rokkes lidt med, blot man ikke spiller sin øl. 10. februar 2006 Av! Vores neonskilt er blevet kørt ned af linje 3, så du må i det næste stykke tid - indtil vi får det repareret - finde dig i at skulle finde os uden et stort rødt "ØL" som pejlemærke...! :-( 3. februar 2006 Guld... Ratebeer har netop uddelt "RateBeer Best" for vinteren 2006. Vi er meget stolte over at Ølbaren har fået "gold". Samtidig skal lyde et stort tillykke til Ølbutikken og Plan B der ligeledes har fået guld. 19. januar 2006 Oppe igen! Efter tre dages nedetid for dette site spiller det nu igen. Vi beklager ventetiden, som skyldes skift af udbyder samt telefonteknikkeres klumren dermed... 22. december 2005 Juleåbningstider Julenat: Vi åbner ca. efter midnat... Juledag: Lukket 2. juledag: Lukket Nytårsaftensdag: Lukket ...ellers er alt som det plejer. 19. december 2005 Fødselsdag På onsdag d. 21. fylder vi 3 år. Det fejres med gallafest hvor vi deler øl ud til alle der kommer festligt klædt! Nærmere detaljer frigives i vores nyhedsbrev. 22. november 2005 Selvlysende øl Nogle stive (eller nærmere skæve?) amerikanere har lavet en selvlysende øl! Der er også koffein i, så det må værre den perfekte nørdøl - dog nok næppe til ølnørder... 30. september 2005 ØJ-dag Torsdag d. 3. november holder vi Ølentusiasternes J-dag i Ølbaren. Vi håber at en masse andre ølsteder landet over vil gøre det samme... 22. august 2005 Åbningstider Vi satser på at sommeren er overstået og går derfor nu over til almindelige åbningstider. Nu kan du med andre ord gå lige fra arbejde på Ølbaren! 9. juni 2005 RSS feed Forsøgsvis kan du nu følge med i hvad der kommer på hylden og hanen af ting og sager via RSS. Adressen du skal pege din RSS reader på er: http://oelbaren.dk/rss.php I mange sammenhænge ganske ubrugeligt, men det var nemt at lave... Og hvis du ikke fatter en hujende hattefis af ovestående behøver du ikke være ked af det! Tør øjnene og tag en øl ;-) 6. april 2005 Quadrupel '03 En to år gammel La Trappe Quadrupel er netop kommet på hanen. Ligeledes er en frisk La Trappe Quadrupel kommet på hanen. Det er derfor muligt at se hvad to år i vores kælder kan gøre ved en fustage af sådan en mørk 10%-fætter ved direkte sammenligning! 4. februar 2005 Valgaften I anledning af folketingsvalget på tirsdag holder vi en lille diskret valgaften i Ølbaren. I stedet for at I stakler skal sidde foran fjernsynet hele aftnen og glo på de evindelige valgudsendelser kan I sidde i baren med en god øl og holde øje med blokstørrelserne på vores tavle! Ikke noget fjernsyn her :-) 27. januar 2005 Elmegade IPA "Bryglauget: Vores venner kalder os Tim", har begået en øl som vi har eneret på i Ølbaren. En frisk og fyldig IPA med en rund fylde og flot farve fra karamelmalten. Den markante bitterhed kommer fra klassisk engelsk humle og aromaen fra den velkendt amerikanske Cascade-humle, som bidrager med en frisk duft a la citrus. Elmegade IPA er på hanen fra i dag... 3. januar 2005 Røgfri lørdag Nu er også lørdagen fri for røg i Ølbaren. Samtiddig er det alle dage slut med pibe-, cigar- og cerutrygning og lignende. 15. december 2004 Åbningstider i julen Som normalt bortset fra: Julenat: Åbent fra midnat Juledag: Lukket Nytårsaften: Lukket Nytårsdag: Lukket 13. december 2004 Fødselsdag! Tirsdag d. 21. december fylder Ølbaren 2 år. I den anledning vil det glæde os at se vores gæster til GALLAFEST fra kl. 16. Alle der møder op i galla/smoking/balkjole el.l. passende festlig påklædning får gratis øl så længe vi har noget af det! Godtfolk uden pyntetendenser er naturligvis stadig aldeles velkomne til at komme og nyde en øl som sædvanligt! 21. oktober 2004 Ølentusiasternes J-dag Torsdag d. 4. november vil vi begynde at servere juleøl i Ølbaren. I år bliver dagen ligeledes festligholdt af Plan b og Den Tatoverede Enke. Alle andre ølsteder med noget på hjerte er også meget velkomne til at springe på vognen! 9. oktober 2004 Nyt design Som det nok er svært at undgå at se har vi langt om længe fået redesignet dette site. Noget Med Ild har stået for det grafiske... 1. oktober 2004 Tørhumlet India Gold Wintercoat India Gold er nu på hanen i en ny tørhumlet version. Det ekstra skud giver mere bitterhed i øllen. 24. september 2004 Skands Humlefryd på fad Denne lette pilsner fra det danske mikrobryggeri i Brøndby kan som noget rimeligt ekslusivt fås på hanen i Ølbaren. 23. september 2004 Øl-update På fad: Abbaye des Rocs Newcastle Brown Ale Paulaner Hefeweizen Dunkel På flaske: Tripel Karmeliet Westvleteren Abt 12 9. september 2004 Vinteråbningstider Fra på mandag d. 13. går Ølbaren tilbage på vintertid: Mandag kl. 21 (røgfri) Tirsdag kl. 16 Onsdag kl. 16 Torsdag kl. 16 Fredag kl. 15 Lørdag kl. 16 Alle dage lukkes kl. 1 17. august 2004 Et par nye flasker Fra det store Amerika har vi fået Brooklyn East India Pale Ale, Brooklyn Brewery samt Samuel Adams Boston Ale. Og tre fra det belgiske: Affligem Triple, Floreffe Prima Melior og Kwak fra Bosteels 2. august 2004 Røgfrie mandage Som et forsøg er det nu muligt at drikke sine øl i et røgfrit lokale hver mandag. På denne måde kan man gå på Ølbaren uden at lugte dårligt dagen efter. Nåja - i hvert fald ikke af røg... 14. juli 2004 Cuvee Van De Keizer Gouden Carolus Cuvee Van De Keizer 2004 er kommet på hylden. Belgisk "4'er", brygges kun en gang om året. 14. juli 2004 Her kommer man ikke for at socialisere Alt Om København laver ofte lister over forskellige ting. For nyligt lavede de en over 5 fadølssteder, og dér var Ølbaren med. Ifølge listen er Ølbaren "...et af mest nørdede ølsteder i byen. Her kommer man ikke for at socialisere, men for at drikke godt øl." Vi var naturligvis godt klar over at vi er supernørder, men nu er det altså slut med at "socialisere" hos os - så lad venligst være med det fremover og pas jeres øl! Ak ja, man skal høre meget :-) Faktisk kan det, med så lidt plads som vi har, nærmest ikke undgås at socialisere sig med andre mennesker... Nå men, vi er selvfølgelig glade for at blive fundet værd at nævne som et af byens fadølssteder, men man kunne måske håbe at skribenten en anden gang ville slå på nogle lidt mere relevante ting som fx. vores udvalgs brede og omskiftelighed eller vore tenderes ekvilibristiske måde at vejlede gæsterne på... 7. juli 2004 Flasker fra New Zealand Fra New Zealand kan vi præsentere Emersons Organic Pilsner, regnet som en af verdens bedste, samt Emersons Old 95, en rar blød old ale men med en smule bid der gør den lettere fordøjelig i varmen - perfekt til en våd, lummer, dansk sommer. Desuden Martinborough White Rock Wheat, en hvedeøl af belgisk type. 3. juni 2004 Sommeråbningstider Da både vi selv og vores kunder hellere vil være udendørs når solen skinner, tilpasser vi vores åbningstider her i sommermånederne: mandag 21-01 tirsdag 20-01 onsdag 20-01 torsdag 20-01 fredag 15-01 lørdag 20-01 Bemærk at vi nu også har åbent om mandagen! De nye tider træder i kraft fra mandag d. 14. 1. juni 2004 Duvel Groen På flaske har vi nu en enkelt kasse Duvel Groen til salg. En let udgave af Duvel, men stadig med masser af smag og fylde. Perlende, citrus og koriander. 12. maj 2004 Frugtøl På flaske har vi fået Liefmans Frambozenbier og Liefmans Kriekbier, hhv. hindbær- og kirsebærøl fra Belgien, samt Samuel Adams Boston Lager fra USA. Den mørke Mosebryg fra Grauballe Bryghus er nu på visit på fad, det samme er i øvrigt O'haras Celtic Stout fra Irland og Maredsous 8, en kraftig mørk belgier. 6. maj 2004 øl... Maredsous 8, en mørk kraftig belgier fås på fad. Det samme gør den lyse mosebryg fra Grauballe Bryghus. ...og så er den australske Coopers Best Extra Stout tilbage på hylden. 29. april 2004 Gulden Draak På fad! Og det bliver den ikke ligefrem dårligere af... 26. april 2004 1. maj holder vi længe åbent, nemlig allerede fra klokken 12. Så når du bliver træt af at svinge med fanen, kan du komme ind og få lidt godt til ganen! 19. april 2004 Atter fadudskiftninger: Piraat fra Brouwerij Van Steenberge. Stærk lys belgisk 10,5%'er John Smiths Extra Smooth. Engelsk bitter, 3,8%, mild cremet sag! Brøckhouse IPA er tilbage... 9. april 2004 Nye på fad... Anchor Liberty Ale - en mild IPA fra San Francisco. Flensburger Dunkel - mørk lager, frisk. Floreffe Prima Melior - kraftig, mørk, sødmefuld belgier. ...bare fordi folk har lidt fri behøver vi jo ikke ligge på den lade side :-) 30. marts 2004 Røg og damp! Fra Bamberg, Tyskland, kan vi nu præsentere to røgøl: Klassikeren Schlenkerla Märzen og røghveden Schlenkerla Weizen. Ikke for børn og sarte sjæle. Hveden kan anbefales som en mild indgang til røgøl... På fad kan vi nu klare Anchor Steam Beer, samt en begrænset mængde af den belgiske tripel La Chouffe fra Brasserie dAchouffe. 19. marts 2004 Altitude 6 Fra Brasserie de l´Abbaye des Rocs kan vi nu præsentere en god belgisk ale i den lettere genre ! Mildt krydret med et strejf af figen, let sødme og en alkoholprocent på 6%. 11. marts 2004 Cask Netop nu kan du smage Marstons Old Empire - en IPA på 5,8 %. Smagen er mild og præget af humle, med en karakteristisk let blomstret smag og duft. 11. marts 2004 Sæt! Som tidligere lovet kan Ølbaren nu, langt om længe, præsentere et "sæt". Det er dog ikke ligefrem et sæt i den kaliber man kunne få i vores lokaler i de gamle bodega-dage. Det er et sæt i en _meget_ større kaliber! En Schneider Aventinus, en Aventinus Weizen-Eisbock og en Aventinus Edelbrand. Aventinus er en weizenbier brygget på bock-maner. Det giver en mørk, kraftig hvedeøl på 8%. Eisbocken er lavet på Aventinus ved at man har frosset noget af vandet ud. Man har nu en meget kraftig og sødmefyldt øl, der bliver simpelthen skruet op for det hele inklusive styrken der nu er på 12% Edelbrand er et destillat på Aventinus. Smagen er vinøs og fyldig og afslutningen minder i følge nogen om lowland single malt! 42% Det vil nok være fornuftigt lige at overveje tidspunktet på aftenen samt ens egen tilstand før man hopper ombord i sådan et sæt... det holder knap seks genstande! 2. marts 2004 Brøckhouse Blonde Som noget unikt har vi fået en øl på test. Det er Brøckhouse Blonde, der er brygget i klassisk belgisk stil. Kom ned og smag den, og få en blanket, hvor du kan skrive din mening om den nye øl til brygmesteren Allan! Du kan måske påvirke det endelige resultat. 17. februar 2004 Wintercoat Tarbolton Bachelors Ale Ny fra Wintercoat. Skotsk ale med fyldig maltsmag, strejf af røgmalt og en snert af eg i eftersmagen. Fad. 6. februar 2004 Cask Der er slået hul på en Pedigree fra Marston's.... 1. februar 2004 DM i Ølsmagning er såmænd blevet vundet af Ølbarens kompetente ansatte. Det står der lidt mere om på denne side. 31. januar 2004 Brøckhouse Rød ...på hanen. En traditionel dansk bajer, brygget efter de gamle traditioner. 29. januar 2004 Coopers Best Extra Stout På flaske har vi nu fået en australsk stout med kaffetoner, let chokolade og ristet smag... 29. januar 2004 Fad Der er sket lidt på fadølsfronten de sidste par dage. Tripel Karmeliet er kommet tilbage efter endt juleferie, og Robert Burns samt Leute Bok er havnet på hanerne igen. 9. januar 2004 Wintercoat Oatmeal Stout ...på hanen igen. Let bitter/humlet stout med en fin antydning af lakrids i eftersmagen. 31. december 2003 Harry DSB har lavet et Harry-spil, og det kan jo ikke komme bag på nogen at en mand som Harry kommer på Ølbaren, vel? (Tak til Tor :-)) 19. december 2003 Ølbaren fylder 1 år Søndag d. 21. december fylder Ølbaren 1 år. Det skal naturligvis fejres, så vi giver en øl! Lørdag fra vi åbner kan du derfor komme forbi og nyde en La Trappe Quadrupel fra fad. Kom glad! 14. december 2003 Schneider Aventinus Weizen-Eisbock Langt om længe kan vi præsentere en "opdagelse" vi gjorde på vores ølferie til Bayern i efteråret: Man tager en Aventinus og fryser noget af vandet ud. Så får man en intens, kraftig og stærk weizen eisbock. Du har aldrig fået en weissbier som denne! 12%. Danmarkspremiere. 13. december 2003 Åbningstider i julen Som normalt, bortset fra: Julenat åben fra midnat Juledag lukket Nytårsaftensdag lukket Nytårsdag lukket 7. december 2003 Der kan man bare se... I denne uge kunne man læse i avisen, at ham der er inde i Polle fra Snave godt kan lide at komme et sted på Nørrebro der hedder "Øl". 27. november 2003 Wintercoat Yule Ale Så er det også blevet jul i Jylland! Wintercoat er klar med deres juleøl: Mild, frisk, svagt krydret ale med en ganske ganske lille anelse af røg. Ikke en typisk juleøl, men Wintercoat laver jo heldigvis sjældent almindelig øl! 4. november 2003 Ølentusiasternes J-dag På torsdag begynder vi at hælde juleøl over disken. Det tegner til 3-4 stykker på fad, så det er helt i orden hvis du render rundt med julelys i øjnene de næste par dage... 27. oktober 2003 St. Bernardus Prior 8 Tilbage på fad for en ganske ganske kort bemærkning (det er jo snart jul) er St. Bernardus Prior 8. Lige som sidst en kraftig, rund dubbel fra det belgiske. 27. oktober 2003 Ølbaren i TV igen I går i Søndagsmagasinet på DR1 var der et indslag om øltrenden i Danmark. Journalisten lagde bl.a. vejen forbi Ølbaren... 22. oktober 2003 Gueuze På flaske fås nu St. Louis Gueuze Fond Tradition fra Brouwerij Van Honsebrouck. Belgisk gueuze, 5.0%vol. Spontangæret specialitet. Aroma af læder, stald og edderkoppespind. Syrlig smag med snært af eddike. Stor kompleksitet. En øl for viderekomne og modige. 11. oktober 2003 Slut med burgere :-( I går fortalte Rasmus fra Café Grif at han er lukket. Nørrebro er dermed blevet et godt og seriøst ølsted fattigere, og hvor den bedste burger i byen nu fås står hen i det uvisse... Trist. 11. oktober 2003 Schnaps? Hjemmeimporteret direkte fra Schneider-bryggeriet i Kelheim kan Ølbaren nu præsentere noget ganske særligt: Aventinus Edelbrand Bryggeriet leverer løbende et kvantum af deres Aventinus weizen bock til Birkenhof-distilleriet i Nistertal, som laver de stærke sager ud af øllet. Resultatet bliver en "snaps" på 42% som absolut ikke kan sammenlignes med Rød Aalborg: Smagen er vinøs og fyldig og afslutningen minder i følge nogen om lowland single malt! 1. oktober 2003 Ny dansk stout på fad Fra jyske Wintercoat har vi nu deres Oatmeal Stout på fad. Det er en sort, let bitter/humlet stout på 5,4% med en fin antydning af lakrids i eftersmagen. 12. september 2003 Flere nye fad Jamen - skal det ingen ende tage? Nej! Bornholmerbryg Classic er på vej i hanen i dag. Efter Mørk Guld blev revet væk er en sending af Svaneke Bryghus pilsner nu tilkommet os. ...og så har en af vores leverandører spillet os et puds: I stedet for Schneider Aventinus har vi nu Schneider Weisse på dén hane! Fustagerne ligner da godt nok også hinanden :-) 9. september 2003 Rabat til DØ Vi kan nu langt om længe give medlemmer af Danske Ølentusiaster rabat: Rabatten er på 10% og gælder ved køb af fadøl til medlemmet. 3. september 2003 Tre nye fadøl fredag d. 5-9 I anledning af Danske Ølentusiasters "Den Danske Øldag" kommer vi tre nye øl på hanen: La Trappe Quadrupel. Denne herlige hollandske ex-trappist er for så vidt vides første gang nogensinde i Danmark på fad! Mørk Guld fra Svanneke Bryghus. Denne øl fås ellers kun fra fad på Borholm, men helt exceptionelt nu også i København på Ølbaren fra på fredag. Slutteligt regner vi med at kunne servere Wintercoat ESB fra det østjyske gårdbryggeri Wintercoat. Siden festivallen har vi ikke kunne få noget af deres øl, men nu lykkes det langt om længe. 29. august 2003 Smart, men... Nogen amerikenere har opfundet en ny type ølglas. Det er nok ikke lige noget I kommer til at finde hos os, da vores kunder gerne bestiller noget forskelligt fra gang til gang... 24. august 2003 Ny kaffe Fra Kassen, Nørrebrogade 18 B: Panama, mellemristet. Fra den lille region Boguete omkring barúvulkanen kommer denne "Strictly Hard Bean". Med den let sødlige tone og eftersmag af kakao og hasselnødder, er den meget typisk for sit område. 15. august 2003 Urquell på fad I går, og indtil fustagen er tom hvilket sikkert sker i dag eller i morgen, kom Pilsner Urquell på gæstevisit på vores fadølshaner. Hvordan det skete er en længere sørgmunter historie som tenderen kan fortælle... 13. august 2003 En liste! Sandelig om der ikke endelig er kommet en ølliste på sitet! Så kan man danne sig et overblik før man dukker op i baren.... 12. august 2003 Gouden Carolus Cuvee Van De Keizer Den næste i rækken fra Belgisk Bryg. En stærk vintagebryg - mørk rubinrød ale med meget malt og snert af lakridsrod. Vi har årgang 2002, 2001 og 2000. 75cL, 8,5%. 31. juli 2003 Fad: St. Bernardus Prior 8 Kraftig, rund dubbel fra det belgiske... 15. juli 2003 Introduktion til ølsmagning ...foredrag mandag d. 28. juli klokken 20 i Ølbaren. Brygmester Anders Kissmeyer vil snakke bl.a. udfra spørgsmålene: Hvordan smager man på øl? Hvad karakteriserer de forskellige øltyper? Hvilke faktorer i brygprocessen spiller ind på smagen af øllet? Under foredraget, til understøttelse og som eksempler, bliver der serveret smagsprøver på gængse øl fra de forskellige overordnede øltyper. Billetter á kr. 80 kan købes i Ølbaren lige indtil der er udsolgt, thi da er der ikke flere. 11. juli 2003 Kaffe I samarbejde med kaffe- og cocktailbaren Kassen, Nørrebrogade 18B, præsenterer vi nu stempelkaffe af udsøgt kvalitet! Bønnen vil blive udskiftet med mellemrum, vi ligger ud med "Zambia" om hvilken Kassen fortæller: "Typisk østafrikansk smag, med tydelige toner af friske frugter og blomster. Meget præcis syre og en god krop. En blid lysristet kaffe." 10. juli 2003 Schneider Aventinus Mørk Weizen Bock - hvedebock. Kraftig, krydret, sød, svagt syrlig og forfriskende. 8% vol. På fad.... 2. juli 2003 St. Bernardus Abt 12 ..på fad. Kraftig belgisk klostertype. Mørk, kompleks, 10% vol. 27. juni 2003 Belgisk Bryg Ølbaren vil fremover i samarbejde med Belgisk Bryg med jævne mellemrum præsentere nye belgiske øl fra Belgisk Brygs sortiment. Vi lægger ud med De Graal Gember om hvilken Belgisk Bryg bl.a. skriver: "Belgiens yngste og mindste bryggeri, Brouwerij De Graal i Brakel, har vundet en international pris for denne ale brygget med en smule ingefær. Fyldig og krydret øl med en frisk aroma og en varmende styrke." og "Ved ølfestivalen 2003 var dette den mest populære øl vi udskænkede." 23. juni 2003 fad: Der er kommet Leute Bokbier samt Robert Burns på hanerne. 6. juni 2003 Kunst I denne måned udstiller Morten Blyme en håndfuld malerier på vores vægge. 23. maj 2003 Ølmærket... ...fra Danske Ølentusiaster blev overrakt i går og kom straks op at hænge bag baren. Og dem der var tilmeldt vores nyhedsbrev blev inviteret på gratis øl i bl.a. den anledning (hint: se at få meldt dig på hvis du ikke allerede er!) :-) 21. maj 2003 Byens Bedste Ølbar 2003 ...det er os i følge AOK :-) Afstemningen sluttede i dag med Ølbaren som en suveren nr. 1 med 63% af stemmerne. Resultat kan dog næppe tolkes som at vi er fuldstændig overlegen som ølbar, men PR-værdien er jo god nok! 15. maj 2003 En pils mere på fad Der er netop taget hul på en Einbecker Premium Pils, en frisk humlet tysker. 12. maj 2003 Bronzemærke Vi har lige været på ølfestival i Valby, og sandelig om det ikke bagest i festivalprogrammet stod at læse at Ølbaren har fået tildelt et bronzemærke af Danske Ølentusiaster! Så ved man det... Vi er naturligvis glade for udmærkelsen, og vi håber snarest at vi kan få det skiftet ud med et sølv eller guld af slagsen. 6. maj 2003 Nyt på væggene Miller alias André Moulin udstiller i denne måned i Ølbaren. Han har skam også en hjemmeside. 6. maj 2003 Paulaner Er tilbage på hanen. Tysk Hefe Weissbier 30. april 2003 Udvidet åbning 1. maj Torsdag d. 1. maj holder Ølbaren åben fra kl. 12, så tørstige sjæle ikke behøver sidde i Fælledparken i regnvejr med en stak triste konsumpilsnere.... 30. april 2003 Job i Ølbaren Vi skal bruge en tender! Se jobopslaget. 22. april 2003 Dunkel Franziskaner Dunkel Hefe-Weizen nu på fad. Mørk hvede, men stadig en herlig forfriskende øl i varmen. 4. april 2003 Paulaner Hefe Weiss ...ny weissbier på fad. 26. marts 2003 Byens Bedste... Endelig har AOK fået lagt nomineringerne til Byens Bedste 2003 på deres site. Vi er nomineret i to kategorier hvoraf den ene er en herlig overraskelse: Byens bedste scorested og byens bedste ølbar. Den sidste havde vi ikke lige regnet med ;-) 18. marts 2003 IPA er tilbage Årest Ølnyhed 2002, Brøckhouse IPA, er tilbage. Desværre kun i en begrænset mængde.... 15. marts 2003 Ølbaren i Lorry - igen Endnu engang fik vi fedtet os ind på skærmen, denne gang i et indslag omhandlende Brøckhouse. Se det her. 15. marts 2003 Brøckhouse Hvede ...er på hanen igen i Ølbaren. 14. marts 2003 Påskebryg Ølbaren fører nu påskebryggene fra Svaneke Bryghus og Hancock. 8. marts 2003 Mere porter På fad har vi nu Dwan Black Pearl. Irsk porter der supplerer vores Beamish ved at have en mere bitter, ristet og tør smag. 7. marts 2003 Kozel på fad Tjekkisk, mørk humlet sag med lav alkoholstyrke og stor fylde. 7. marts 2003 La Trappe er tilbage Efter en måneds pause har vi nu atter La Trappe Tripel på fad. 6. marts 2003 Gratis øl! Vi fået foræret et fad med 10-15 liter Floreffe Blond fra Barley Wine og det vil vi straks forære videre til vores kunder. Vi åbner kl. 16 :-) Floreffe Blond er en lys belgier fra Brasserie Lefebvre med en kraftig frugtet smag. 4. marts 2003 Den smagte godt, men... Som nævnt nedenfor forsøgte vi os med blandgas på Limfjordsporter. Det var, desværre, ikke nogen ubetinget succes! Smagen var rigtig god hvis man ellers kunne nå ned til øllet! Ved skænkning skummede den flot op, men efter et kvarter i glasset var der stadig 50% skum i, og processen så ud til at være gået i stå. Så vi måtte kapitulere (indtil videre...) 28. februar 2003 Limfjordsporter på blandgas I dag sætter vi blandgas på et fad Limfjordsporter. Det er nitrogenen i blandgas der giver de irske portere deres karaktaristiske cremede skum, og vi har fået brygmesteren velsignelse til at prøve det på denne fremragende danske af slagsen. Kom og smag, den holder næppe ugen ud.... 23. februar 2003 Fad: Limfjordsporter er kommet på fad, Danmarks bedste porter. Bombardier USP har erstattet Bombardier bitter for en periode. Smooth engelsk ale. 19. februar 2003 Ølbaren i Lorry Vi er brugt som "medspisende kulisse" i Konzoom i dag på TV 2/Lorry. Det er vi sandelig ikke kede af, så pyt med at man snakker med mad i munden og ikke lige hedder Larsen :-) Se indslaget. 14. februar 2003 Gambrinus på fad Vi har nu Hancock Old Gambrinus Dark, ufiltreret, på fad. En rar sag... 13. februar 2003 Neonskilt I dag har vi fået et neonskilt op på facaden så vi er lidt mere synlige. Det skulle nu rent faktisk være muligt at se noget ude fra Nørrebrogade og såmænd også oppe fra Morgan's... 10. februar 2003 Vi har den! Årest Ølnyhed 2002, kåret af Danske Ølentusiaster: Brøckhouse IPA. Fås lige her.... 8. februar 2003 Dwan Rich Ruby ..på fad. Irsk red ale, smooth. Hermed runder vi de 10 haner. 8. februar 2003 Kunst! Fra Starving Artizt har vi nu lånt en håndfuld malerier til at live lidt op på vores nøgne vægge. Nydes bedst med en øl til... 5. februar 2003 Flere danske Foruden Thisted er nu også Hancock og Refsvindinge kommet på programmet. AZ Ale no. 16 samt Gambrinus Light (Dark er på vej på fad). Thistedudvalget omfatter nu Thy Økologisk, Porse Guld og Limfjordsporter. 5. februar 2003 Alt om København I januar var det MetroXpress, i februar er AOK (som det også allerede er bemærket i vores forum) klar med en beskrivelse 18. januar 2003 St. Andrews Ale og Tripel Karmeliet Skotske St. Andrews Ale; gyldenrød, snert af ristet malt. Flaske. Tripel Karmeliet; 3 slags malt, byg, havre og hvede, lys, snert af hyldeblomst... og stærk ! På fad. 16. januar 2003 Bombardier Special Smagfuld englænder på fad. Mørk, gylden og rund 11. januar 2003 La Trappe Tripel Hollandsk belgier med klosterfortid nu på fad i baren... og hvis du ikke fatter en bønne af det kan du jo spørge tenderen :-) 4. januar 2003 Corsendonk Pater Ny belgier på fad.... endnu en at smage. 4. januar 2003 14 dage... ...er der nu gået siden vi åbnede biksen. "Nyhedens interesse" fornægter sig ikke, stedet er propfyldt fredag-lørdag aften. Vi håber det holder ved og breder sig til de andre åbningstimer... 23. december 2002 Den første aften... ...forløb med stor succes - hvis vi selv skal sige det. Vi fornemmede i hvert fald at folk syntes om stedet og øllet. Det var rart endelig at få åbnet, og rart at se så mange glade ansigter! :-) 20. december 2002 Fadøl: Vi åbner med flg udbud på fad... Beamish - irsk stout Brøckhouse IPA - dansk ale Brøckhouse Hvede - dansk hvedeøl Budvar - tjekkisk pilsner Franziskaner Hefe - tysk hvedeøl Grimbergen Dubbel - belgisk ale Tetley's - Engelsk ale 20. december 2002 Åbning! Langt om længe kan vi annoncere åbning af vores kære bar: I morgen lørdag d. 21 kl 16 går det løs! 20. december 2002 Navn "Ølbaren" er hvad det endte med at blive. Det er et navn der er til at forstå! :-) 1. december 2002 Nogen siger... ..at der ikke sker noget på siden. Det er jo næsten rigtigt - undskyld! Det skyldes naturligvis at vi stadig knokler med at blive færdige. I mellemtiden kan vi glæde jer ved at meddele at vi vil føre Brøckhouse, samt at vi har fået vores endelige bevilling... 28. oktober 2002 Arbejde, arbejde, arbejde Vi kæmper bravt videre med renoveringen af lokalet. Med venners hjælp har vi nu fået styr på ventilation, det meste af loftet og væggene. Så mangler vi jo bare gulvet, baren og baglokalet. 4. oktober 2002 I stedet for alt det rod ...kunne vi jo bare have købt det hele færdigt. Eller hva'? 28. september 2002 Affald ..er der godt nok meget af når man renoverer sådan et barlokale. Og det er lige præcis hvad vi gør, vi har nemlig langt om længe overtaget lokalet. Hip hip! :-) 13. september 2002 Midlertidig bevilling ..er i hus. Der resterer nu blot ganske få detaljer før vi kan overtage lokalet og komme i gang. 16. august 2002 alkohol- bevillingsansøgning er nu røget afsted. Behandlingstid for den midlertiddige bevilling er efter sigende 1-2 uger. Når vi har dén i hånden kan vi få nøglen til lokalet... 10. august 2002 Lokalet er på plads Det er nu lykkedes os finde et fornuftigt lokale på Elmegade 2, 2200 Kbh N. Det er lige i nærheden af Sankt Hans Torv, så deet...! :-) 17. juli 2002 Finansiering ..er ved at falde på plads. Vi har fået positiv tilbagemeldning fra et par banker. Ahh! :-) 10. juli 2002 update... Lige så I ved at der stadig sker lidt: Vi er i fuld gang med at købe lokaler, og vi satser på meget snart at have en handel i hus. 28. maj 2002 Fadølsanlæg Vi har just modtaget 2 stk. 4-liniers anlæg! ..så hvis dette projekt skulle gå i vasken er der da i det mindste til en ordentlig hjemmebar til hver af os!! :-) 18. maj 2002 Barchef Stillingen er netop blevet besat. Vi byder velkommen til Kim :-) 11. maj 2002 Ølfestival ..afholdes i denne weekend i Valbyhallen. Det er det oplagte sted at skabe kontakter, så vi vil være at finde dér. Naturligvis udelukkende i forretningsøjemed! :-) 17. marts 2002 Investeringer.... På nuværende tidspunkt har 6 personer snakket om at de kunne tænke sig at investere i os. Tilsammen et 6-cifret beløb! Det er rart at mærke at vi ikke er de eneste der tror så meget på idéen at vi sætter penge i det! :-) 17. marts 2002 Henvendelse del 2 Nedenstående henvendelse blev i denne uge til en hyggelig samtale. Det er for tidligt at sige hvad og hvor meget der kommer ud af det, men det er ganske givet noget der kommer til at smage godt! 5. marts 2002 Henvendelse I dag har vi fået en meget interessant henvendelse.... 26. februar 2002 Iværksætterkursus Påbegyndt i går aftes. Det tegner til at blive lige det vi har brug for for at komme igang - men det er vel også det der er meningen... 25. februar 2002 nåja.. ..og så har et efterlønnende familiemedlem tilbudt at bruge sine 200 årlige timer på rengøring :-) 24. februar 2002 Kort opsumering på responsen indtil videre To af vores venner vil gerne hver lægge kr. 10.000 i en anpart - mere af den slags tak! :-) Vi har fået en håndfuld henvendelser fra folk der gerne vil tende. En importør in spe har meldt sig. Et nystartet reklamebureau har advokeret for sig selv. Flere har givet udtryk for at Vesterbro ville være en god placering... Fly os fluks et sæt lokaler og lad os se på det :-) Generelt (og specielt blandt vores kære rygklappende venner) møder vi stor begejstring for projektet, og også en tro på at det kan lade sig gøre. Det er jo rart! 24. februar 2002 Så er der dømt "weblog" Der kommer jo nok ikke ligefrem nye indlæg hver dag, men vi skal gøre vores bedste for at informere om hvordan projektet skrider frem... |